Når du er i et hoveduddannelsesforløb og der kommer ændringer heri, er det vigtigt, at både Videreuddannelsessekretariatet og de berørte afdelinger får besked om ændringerne. Det skyldes, at du under din uddannelse er ansat som medarbejder på en afdeling eller i en praksis.

For alle ændringer i et hoveduddannelsesforløb gælder følgende regler og rammer i udgangspunktet:

  • Alle delansættelser skal være af minimum 6 måneders sammenhængende varighed. I daglig tale kaldes det 6-måneders reglen og er fastsat af Sundhedsstyrelsen.
  • Hoveduddannelsen skal indeholde ansættelse på mindst to ansættelsessteder inden for specialet, hver af mindst 12 måneders varighed. Heraf skal mindst én ansættelse være kontinuerlig. I daglig tale kaldes det to-stedskravet og er ligeledes fastsat af Sundhedsstyrelsen.
  • Alle overgange mellem delforløb skal ske til den første i måneden. Derfor kan du opleve, at dit første delforløb efter en orlov vil blive forlænget en smule, således at det afsluttes den sidste dag i måneden. Det sker for at lette introduktionen på din nye afdeling og for at gøre det nemmere at planlægge vagter. Dette er en aftale indgået mellem samtlige uddannelsessteder i Videreuddannelsesregion Nord.
  • Rækkefølgen af dine delforløb ligger som udgangspunkt fast. Det vil sige, at efter endt orlov vil rækkefølgen af dine delforløb fortsætte som oprindeligt planlagt, blot med andre datoer, hvis ikke andet aftales.

Barsel

Orlov

Deltid

Fravær

Ansøgning om ændring af uddannelsesforløb

Uddannelse og forskning sideløbende

Eksempler på ændringer i hoveduddannelsesforløb